Hent denne side som PDF
Oure Efterskoles pædagogiske grundlag bygger på frihed under ansvar og gensidig respekt og dialog mellem elever, forældre og ansatte. Dette kræver et sæt af sociale spilleregler som fælles udgangspunkt. Nedenstående spilleregler skal du fra starten acceptere som en del af forudsætningen for dit ophold som efterskoleelev på Skolerne i Oure Sport & Performance.
Vi forventer aktiv deltagelse. Alle skemalagte aktiviteter er obligatoriske. Vi accepterer ikke pjæk. Samtidig forventer vi, at du møder op til tiden, er forberedt og klar.
Vi forventer en social adfærd og en ordentlig omgangstone. Mobning, chikane og ondskabsfuldheder - også i cyberspace - er ikke tilladt. Vi behandler hinanden ordentligt – og herunder taler vi pænt til hinanden.
Oure Efterskole er røgfrit område. Det betyder, at der ikke ryges indendørs og på udendørs fællesarealer. Der vil være et par udendørs rygestationer på skolens areal. Vi arbejder for, at elever og ansatte undgår rygningens sundhedsskadelige virkninger bl.a. gennem oplysning og rygestopkurser.
Det er forbudt at indtage og besidde alkohol, samt alle former for euforiserende stoffer og dopingpræparater. Dette gælder også på rejser, til stævner etc. – og det gælder på rejser til og fra skolen i forbindelse med hjemrejse. Denne regel kan ikke gradbøjes, og overtrædelse medfører øjeblikkelig bortvisning.
Vi accepterer ikke tyveri og vold. I forlængelse af samfundets lovgivning på disse områder accepterer vi ikke vold og tyveri. Dette kan ikke gradbøjes og medfører øjeblikkelig bortvisning.
Vi accepterer ikke hærværk. Hærværk på skolens bygninger eller inventar medfører erstatningspligt, samt skriftlig advarsel. I alvorligere tilfælde medfører det bortvisning.
Vi accepterer ikke misbrug af medier. Misbrug af pc netværk– downloading af ulovlige filer m.m. Ulovlig brug af mobiltelefoner, såsom fotografering eller sms-mobning, accepteres ikke og kan medføre bortvisning. Kort sagt, de regler, der gælder på dette område ude i samfundet, gælder også på skolen.
Regler for advarsler og bortvisning. Overtrædelse af reglerne om tyveri, vold, alkohol og stoffer medfører øjeblikkelig bortvisning. Overtrædelser af skolens øvrige regler kan medføre en skriftlig advarsel, der kan resultere i en bortvisning, hvis udviklingen ikke vendes til det bedre.
OBS: Selvarrangerede fester uden for skolen Skolerne tager intet ansvar i forbindelse med fester, der afholdes uden for skolen. Det påhviler ikke skolen at orientere forældrene om sådanne arrangementer, og skolen kan ikke være ansvarlig for disse arrangementer. Vi henviser i øvrigt til reglerne omkring alkohol og euforiserende stoffer.
Ret til ændringer forbeholdes. Marts 2009
Se ordensregler for Spisehuset
|