Så er håndboldeleverne fra Efterskolen nået frem til dette års EM for Herrer i håndbold.
Turen er går til Linz i Østrig, hvor eleverne støtter Danmark i 2 kampe, mod henholdsvis Serbien (og her gik det jo rigtig godt i går torsdag den 21-1 med en 28-23 sejr til DK) og Island den 23-1.
Eleverne får 3 dage i Østrigs 3. største by, hvor de, ud over kampene og socialt sammenhold, også skal have håndboldfagligt input. Der er bl.a. arrangeret et møde med landsholdsspillerne Lasse Svan Hansen og Niklas Landin, som fredag aften kommer forbi og fortæller om deres oplevelser med landsholdet, og så er der kommet en aftale i stand med DHF, således at eleverne kan overvære landsholdets træning fredag den 22-1.
Eleverne har i dagene op til afgang lavet bannere mm, så de vil være synlige i Intersport Arena i Linz. Og det lykkedes rigtig godt torsdag aften, så kig med lørdag aften igen, så håber vi, at eleverne og det røde O kan bidrage til endnu en fantastisk stemning i hallen.

Se flere billeder på EHFs hjemmeside.
|