Skolerne i Oure Sport & Performance
Kontakt os Bestil materiale Sitemap
   
 
Oure forside  Højskole  Forårs- og efterårskurser  Contemporary Theater  Uge 45 på Oure Contemporary Theater
 
Uge 45 på Oure Contemporary Theater

Ja, hvad kan man så lige sige om uge 45, bombombom... Teaterholdet her på højskolen arbejder sammen med musik - og danselinjen om et fælles performance show, som skal vises torsdag d. 12/11. Dette blev for alvor kickstartet mandag morgen, hvor vi i vores Kultur og Æstetik timer gik i gang med projektet. Tror lidt resultatet bliver en omgang blandede bolsjer, bestående af musik, dans, teater og selvfølgelig ballade i massevis. Det kan muligvis være lidt svært at forestille sig det endelige resultat, og det er ikke desto mindre sådan vi har det. Dog er humøret absolut i top, ambitionerne tårnhamrendekæmpehøje, og ideerne er yderst skarpe - altså for det meste... Resten af dagen gik med noget dialog arbejde, som vi netop har taget hul på. Det er første gang vi på holdet arbejder med tekster, og lad mig med det samme slå fast med en hammer, og sige at det bare er lækkert. Dialogerne er alle fra moderne teaterstykker, og alle på holdet har fået tekster, hvor der til hver enkelt helt klart er nogle grænser der skal brydes. Dialogerne skal vi vise på skolen, og efterfølgende med os rundt på turné i det ganske danske land.
 
Tirsdag er vores teaterfrie dag hvor vi, i stedet for vores normale timer, har valgfag og fællestimer med resten af højskolen. Lige netop i denne uge tror jeg det passede resten af banden knaldhamrende godt, da vi så havde tid til at fokusere lidt på vores to performance/teaterprojekter.
 
Onsdag var teaterflaget igen hejst helt og aldeles i top. Efter lidt William Shakespeare, eller Francis Bacon som vi kalder ham her på Ouremark, arbejde vi glade og muntre videre med vores dialoger. Det skal nok lige nævnes, at på vores teaterlinje fylder spas, løjer og ustyrlige grineflip utrolig meget. Forestil jer så hvad der sker, når alt dette bliver sluppet løs i diverse absurde improvisationer, ja lad mig bare stille og roligt nævne, at så er der hverken et øje eller en buks tør. Og for at vende tilbage til onsdag, så var det lige akkurat hvordan vi endte dagen; med impro i lår tykke stråler:) Herligt herligt.
 
Efter en hel dags teater og lidt dans, var vi torsdag aften til foredrag i voksen cafeen. Mikael Rothstein fortalte om Muhammed karikaturerne, og om hvorfor muslimerne er så vrede på os. Det var møg spændende, og nok også rigtig sundt at få sat tingene lidt i perspektiv. Mikael gav os i hvert fald lidt at tænke over.
 
Fredag arbejde vi videre med vores performance projekt, og efter et par timers teaterteori, stod den på weekend. Jeg skulle hjem til København på weekend, og heldigvis var jeg ikke den eneste på holdet der måtte forlade Ouremark et par dage. Lørdag aften stod den på kolde øl i Køwenhavnstrup med både Gabi og Morten fra holdet, med samt Frederik, som er en glad skimand fra højskolen.
 
Nu er det så blevet søndag aften, og jeg er tilbage på skolen. Nanna fra holdet, som jeg deler værelse med, er i København for at deltage i en gospel work-shop, hvilken skulle rundes af med en kæmpe koncert i aften. Jeg er meget spændt på at høre, om hun har kastet sig ud i lidt stage dive, hvis ikke har hun tabt et væddemål, og skal til næste fællesmøde give højskolen et mindre indblik i hvad hun har lært.... Er allerede sikker på, at det vil blive legendarisk! Det var vidst alt for denne gang:) 
 
Stine Lykke Winther
 


Performancelinjer
 

° Contemporary Theater 
° Contemporary Dance & Ballet 
° Contemporary Music 
° Street Dance

Oure Sports
Sports
 

° Oure Sports 

  • Sejlsport
  • Golf
  • AdventureRace
  • Havkajak & klatring
  • Fitness
Ski og snowboard
 

° Alpin ski 
° Basic Ski Instructor (BSI) 
° Snowboard 

Træner- og instruktørlinjer
 

° Adventure instruktør 
° Ski-instruktør (PSI) 
° Fodboldtræner 
° Håndboldtræner 

 

 

 

Siden er sidst opdateret d. 10-11-2009 af   Til top
Printvenlig version
 
         

Skolerne i Oure Sport & Performance     Idrætsvej 1     5883 Oure     Telefon: 62 38 38 38     Fax: 62 28 18 85     E-mail: info@oure.dk